
"Jeg er også passioneret for at udføre en reparation,med det bedst mulige resultat.
At kunne være med til at bevare en taske, give den nyt liv og glæde en anden med at kunne beholde og fortsætte med at bruge en taske de holder af, giver også mig en glæde.
Det giver mening at reparere og bevare det vi har.
Jeg gør altid mit bedste for at møde mine kunders ønsker og forventninger og ikke mindst for, at det jeg udfører bliver gjort ordentligt, at det holder og er så originalt som muligt.
Jeg sætter min barre højt."




Jeg tilbyder reparation af luksustasker, såvel som lædertasken som er dit kæreste eje. Udgangspunktet er en vurdering af reparationens omfang og om reparationen kan lade sig gøre med et godt resultat.
Der er flere faktorer der skal tages højde for, i forbindelse med en reparation, når en taske skal "fikses", "ordnes" eller "klares"; bl.a. hvilke muligheder reparationen indebærer og hvilke materialer der skal og kan anvendes.
Intet bliver overladt til tilfældigheden, tvært imod! Mit fokus er netop at din taske skal ligne sig selv igen og at det reparerede er mindst lige så godt og holdbart som oprindeligt.
To tasker af samme model er ens, når de er nye og forlader forhandleren. Når jeg modtager dem, for at blive repareret, har de fået deres egen karakter, patina og behov for opmærksomhed. Jeg tager mig af og reparerer din taske, som den er og som du har behov for.
Jeg tager gerne imod og vurderer din taske samt tilbyder en fast pris på reparationen. I den forbindelse har vi den første dialog om, hvad der skal repareres, samt afstemmer forventningen til det færdige resultat.
Med din taske i værkstedet, kan jeg herefter præcis forberede mig på det der skal laves, og ud fra dette, lave et tilbud med en fast pris på reparationen. Eventuelle detaljer om reparationen oplyses ligeledes.
Tilbuddet er uforpligtende og koster kr. 275,-*. Jeg fremsender det pr. e-mail og typisk indenfor en uge efter indlevering/modtagelse af din taske.
*Der betales her for, at alle reparationens processer samt nødvendige materialer gennemgås og ud fra dette, at en samlet pris på reparationen (alt inkl.), beregnes og eftersendes. Prisen der fremsendes i tilbuddet, er prisen der skal betales for selve reparationen (alt inkl.), hvis den skal udføres.
Du er meget velkommen til at komme forbi i værkstedet med din taske, så vi sammen kan se på hvad du har behov for, ud fra min vurdering og så du kan føle dig tryg ved hele processen. Dette vil altid være min anbefaling.
Du er også velkommen til at sende din taske. Hvis det pga. afstand eller af andre årsager ikke kan lade sig gøre at indlevere din taske, tager jeg selvfølgelig også imod indleveringer med fragt* (se detaljerne for mine modtager-oplysninger, længere nede på siden).
*Uden personligt fremmøde ifm. besigtigelse af opgaven, tager jeg forbehold for det endelige resultat i forhold til materialerne; Nuancerne på de anvendte materialer vil jeg altid og så vidt muligt matche med det originale og søge enighed med kunden om, inden evt. bestilling af materialerne samt udførelse af opgaven. Hvis dette skal gøres over afstand og via fotos, tages der forbehold for afvigelse af nuancer på de anvendte materialer ift. fremsendte og de af kunden bekræftede fotos.
Jeg tilbyder ikke:
Henvendelser om yderligere information er velkomne på e-mail, telefon og selvfølgelig i værkstedet.
Eksempler på udførte reparationer kan ses herunder, længere nede.
Personligt værdsætter jeg ting af god kvalitet, der holder længe. Det giver mig også en tryghed i at vide at et produkt er bæredygtigt og er fremstillet til at holde og kan repareres efter behov. Derfor har jeg en forståelse for dit ønske om, at bevare noget som du holder af og jeg sætter pris på, at jeg kan være med og gøre mit for, at det kan bæres videre.
Jeg har også en forståelse for den værdi en taske kan have og jeg sørger altid for, at din indleverede taske er i bedste hænder.
Mit mål er altid at finde den rette løsning for reparationen og i samarbejde med dig. Dernæst at reparere, genskabe og evt. forbedre det reparerede, så det opnår sit oprindelige udseende og funktionalitet så nært som muligt.
Jeg foretager kun hvad der er aftalt og hvis der opstår komplikationer undervejs i processen, kontakter jeg altid kunden, med henblik på yderligere enighed, før arbejdet fortsætter.
En reparation giver kun mening, hvis resultatet afspejler det oprindelige. Derfor vejleder jeg også om ikke at foretage en reparation, hvis det ikke gavner resultatet. Resultatet og kundens tilfredshed, er hos mig, vigtigere end opgaven.
Jeg tilbyder at fremstille tilbehør til tasker, en ny rem til at erstatte en eksisterende eller hvis dit behov er udover, hvad din taske oprindeligt er skabt med.
BODHOLDT
v. Michael Bodholdt
EST 2015
CVR / VAT No: DK37129720
Betaling:
Kort-betaling
MobilePay # 95 6 98
Alle oplyste priser er i DKK og inklusive 25% moms
Senest opdateret: 24/2 2026
Kommende ændringer:
Påskelukket: 1/4 - 10/4
Åben:
Onsdag: kl. 11.00-15.00*
Samt efter aftale ( f. 11 )
Torsdag: kl. 11.00-19.00*
Samt efter aftale ( f. 11 )
Fredag: kl. 11.00-14.30*
Samt efter aftale ( f. 11 / e. 14.30 )
Lukket: WKND/helligdage
OBS:
Ønsker du at besøge værkstedet udenfor mine faste* åbningstider; bedes du lave en aftale.
Velkommen indenfor i værkstedet.
Venlig hilsen
Michael Bodholdt
" Læderværkstedet har en charmerende old-school stemning. Michael var meget venlig at hjælpe mig med et bæltetilbehør. Han lægger sit hjerte i sit håndværk, og jeg vil ikke tøve med at vende tilbage... "
-
"Dette er et unikt sted, hvis du vil have en håndlavet pung, en taske eller et bælte og en god snak om lædervarer. Michael tager sig tid til at snakke, og man bliver hver gang lidt klogere på hans håndværk... "
-
"Jeg er så heldig, at jeg har fået flere helt fantastiske gaver, som er lavet hos Bodholdt... "